Kia Karrebæk
Jeg brænder for at arbejde med mennesker – med deres udvikling, potentiale og evne til at skabe gode relationer. Mit fokus er at skabe et bedre fundament i den enkelte, i teamet og i organisationen som helhed. Min undervisning handler om at gøre personlig udvikling, kommunikation og samarbejde konkret og anvendeligt i hverdagen, så deltagerne kan gå direkte hjem og bruge det næste dag.
Jeg har 15 års ledererfaring fra den finansielle sektor, hvor jeg har arbejdet som IT-projektleder, driftsleder og HR-leder. Siden 2016 har jeg arbejdet som konsulent og underviser, hvor jeg har gennemført mange lederudviklingsforløb, workshops og konsulentopgaver.
Jeg er kandidat fra IT-Universitetet og uddannet psykoterapeut, coach og organisationskonsulent. Min styrke er at kombinere et forretningsmæssigt fokus med en dyb forståelse for menneskers mønstre og relationer.
Jeg lægger vægt på, at undervisningen skaber både indsigt og træning – så deltagerne får værktøjer, de kan bruge med det samme.
Jeg underviser bl.a. i:
Interne kurser
Kursus i Personlig lederudvikling
Kurset Personlig lederudvikling er for ledere eller strategiske vidensarbejdere, som vil perspektivere deres arbejdsrolle samt bringe mere balance mellem personlige behov og organisationens krav.
Kursus i Konstruktiv feedback
Dette seminar er for en arbejdsgruppe, der gerne vil være gode til at give og modtage feedback, udvikle sig mere, skabe et bedre samarbejde og en bedre livskvalitet.
Kursus i Konflikthåndtering og kommunikation – 3 dage
Kurset er for dig, der vil styrke din kommunikation med samarbejdspartnere og kollegaer og ønsker enkle og konkrete redskaber til at takle vanskelige situationer.
Kursus i Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler – 2 dage
Kurset er for ledere, som ønsker at blive bedre til både at håndtere konflikter og gennemføre vanskelige samtaler. Du arbejder med konkrete situationer fra din egen hverdag og får redskaber til at forebygge, afklare og løse konflikter – både dem du selv er en del af, og dem der opstår mellem medarbejdere eller med kunder.
Kursus i Godt samarbejde – 2 dage
Dette kursus er et samlet kursus for jeres afdeling. Hvis I vil have jeres kommunikation og samarbejde til at fungere endnu bedre, er dette kursus relevant.
Kursus i forandringsledelse – 3 dage
Kurset er for dig, der arbejder med forandringer – små som store – og ønsker at styrke dine kompetencer i forandringsledelse. Du er leder eller arbejder med udviklings- og implementeringsopgaver, og du ønsker at blive bedre til at forstå, planlægge og gennemføre organisatoriske og teknologiske forandringer i en tid, hvor kompleksitet og tempo er højt.
Kursus i Det personlige lederskab – 3 dage
Kurset er for ledere, medarbejdere med ledelsesopgaver og kommende leder, der ønsker at styrke deres personlige lederskab og blive mere bevidste om deres rolle i organisationen. Du har et ønske om at udvikle din evne til at skabe overblik, prioritere, delegere og kommunikere tydeligt i samarbejdssituationer på tværs af organisationen.
Kursus i Lederens værktøjer til at forebygge stress – 1 dag
Kurset er for dig, der er leder og har ansvar for medarbejderes trivsel. Du ønsker at kunne identificere signaler på stress og arbejdsbelastninger i tide og handle aktivt for at skabe et sundt arbejdsmiljø, der forebygger stress og fremmer motivation. Kurset henvender sig til både nye og erfarne ledere, der vil styrke deres rolle som kulturbærer og forebygge mistrivsel, før den udvikler sig til sygdom, fravær eller lavere produktivitet.
Kursus i Anerkendende ledelse – 2 dage
Kurset i Anerkendende ledelse er for ledere, konsulenter, uddannelsesansvarlige og andre, der gerne vil have viden, redskaber og træning til at skabe et innovativt og anerkendende arbejdsmiljø med motiverede medarbejdere.
Kursus i Lederen som coach – 3 dage
Kurset er for dig, der er leder og ønsker at bruge coaching som en naturlig del af din ledelsesstil. Du ønsker at blive bedre til at støtte dine medarbejderes udvikling og motivation – både gennem formelle samtaler og i den daglige, uformelle dialog.
