Kursus i Autentisk ledelse
Vil du være mere autentisk i din ledelse?
Vil du etablere stærkere gennemslagskraft og kunne stå fast i svære situationer?
Vil du blive mere bevidst om dine styrker og udviklingspunkter?
Vil du være i stand til at møde dine kollegaer/medarbejdere mere i øjenhøjde?
Vil du være endnu bedre til relationer og at skabe følgeskab?
Vil du have konkrete værktøjer til autentisk ledelse, som du kan bruge, når du går ud ad døren?
Kurset er for dig, der vil arbejde med autenticitet, selvledelse og selvindsigt i praksis.
Kurset er relevant for både medarbejdere, projektledere og ledere, der vil styrke egen og andres gennemslagskraft og relationer.
Udbytte:
- Du får modeller der skaber forståelse for sammenhæng mellem relationer og resultater.
- Du får værktøjer der styrker dit personlige lederskab.
- Du får indblik i dine styrker og udviklingspunkter.
- Du får en simpel feedback model og træning i brugen.
- Du får trænet din relationelle muskel, så de svære samtaler bliver lidt mindre svære.
- Du får et sprog, du nemt kan bruge i 1:1 samtaler eller i teamet.
- Du får øvelse i at have dialoger, lære af dem og komme videre med fornyet styrke.
Indhold:
- Personligt lederskab i praksis, og model der styrker dig i din hverdag.
- Ramme for forståelse af selvledelse, relationer og resultater.
- Ledelse i forandringer – forståelse og faser.
- Psykologisk tryghed, og hvordan du skaber en kultur, hvor det er trygt at sige til og fra.
- Hvordan du bygger tætte relationer, der styrker samarbejdet og skaber følgeskab.
- Kommunikation der gør det lettere at give og modtage forventninger og feedback.
- Handleplan så du går fra kurset til hverdagen med nogle klare mål.
Form:
Kurset veksler mellem korte oplæg, refleksion, dialog og praktiske øvelser.
Du arbejder med dine egne mål og situationer og går hjem med konkrete værktøjer, du kan bruge med det samme.
Kursusindhold
Personlig ledelsesmodel
Hvorfor er det vigtigt at forstå sammenhængen mellem mit personlige fundament, relationer og resultater?
Mine styrker og udviklingspunkter
Hvad er mine styrker og udviklingspunkter i den personlige ledelsesmodel?
Hvordan påvirker det min ledelse?
Feedback
Hvordan giver jeg mest hensigtsmæssigt andre feedback?
Hvordan sikrer jeg bedst, at folk ikke bliver kede af det eller sure, når jeg giver dem feedback?
Kommunikation i øjenhøjde
Hvordan kommunikerer jeg i øjenhøjde med den anden?
Hvordan skaber jeg følgeskab gennem min kommunikation?
Hvordan bliver jeg bedre til at lytte?
Kontakt
Hvordan skaber jeg en god kontakt til dem jeg samarbejder med til dagligt?
Hvordan skaber jeg de gode tætte relationer?
Forandringer
Hvilke faser findes når forandringer sker, og hvordan kan jeg bruge den viden til at gennemføre forandringen?
Hvordan kan jeg bedst møde andre I forandringen?
Vanskelige samarbejdsrelationer
Hvordan håndterer jeg vanskelige samarbejdspartnere eller kolleger?
Hvad kan jeg selv gøre for ikke at blive hylet ud af den?
Gennemslagskraft
Hvordan kan du skabe stærkere gennemslagskraft?
Hvor og hvad er det, der holder dig tilbage?
Hvordan skaber du større bevidsthed for dig selv?
Kropssprog
Hvordan påvirker mit kropssprog andre?
Kursusprogram
Deltagernes ønsker og behov er udgangspunkt for kursets program. Hvilke emner vi kommer ind på, og hvor meget emnerne fylder, afhænger af jer. Vi gør os umage og skræddersyr gerne kurserne til jer.
Det følgende er et eksempel på, hvordan et program kan se ud.
Dag 1:
Kl. 9:00 – 12:30
Personlig ledelsesmodel
Hvordan kan jeg forstå sammenhæng mellem mit personlige fundament, relationer og resultater? Hvilken betydning har det for min kommunikation? Hvad er mine styrker og udviklingspunkter i modellen?
Kl. 13:15 – 16:00
Forandringer og autentisk lederskab
Hvordan kan jeg rent praktisk bruge den personlige ledelsesmodel i mit lederskab/team? Hvordan kan jeg håndtere forandringer, så jeg får følgeskab? Hvordan kan jeg blive bedre til at forstå andres reaktioner under forandringer og hjælpe dem videre?
Dag 2:
Kl. 9:00 – 12:30
Feedback og kommunikation
Hvordan kan jeg blive bedre til at give respektfuld feedback på en konkret og tydelig måde? Hvordan tager jeg en svær samtale og samtidig fastholde mine krav og grænser? Eftermiddagen fokuserer på at træne feedbackmetoden med autenticitet og egne cases. Vi arbejder i mindre grupper med at træne en konstruktiv dialog.
Kl. 13:15 – 16:00
Gennemslagskraft
Vi arbejder med selvindsigt i forhold til hvor og hvorfor jeg holder mig tilbage, der hvor jeg gerne vil have mere gennemslagskraft.
Kurset afsluttes med udarbejdelse af individuelle handleplaner og evaluering.
Pris og praktisk
Pris når kurset holdes hos os:
2 dags kursus koster 42.000 kr.
Prisen hos os er ved max 10 deltagere og inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, kage, materialer, mapper mv.
Pris når kurset holdes hos jer:
2 dags kursus koster 32.000 kr.
Prisen er ved max 10 deltagere og forudsætter, at I sørger for alt det praktiske – også kuglepenne og papir til deltagerne. Ved kurser, hvor underviser overnatter ude, kommer ophold og forplejning til underviser oveni.
Udenfor København tillægges transport efter statens alm. takster.
Lokaler:
Hos MBK tilbyder vi inspirerende kursuslokaler i hjertet af København.
Vores flotte kursuscenter er beliggende i Pilestræde 61, 1112 København K (50 meter fra Rundetårn og 500 meter fra Nørreport).
Vi anbefaler at kurset holdes hos os, da vores lokaler er indrettede til kurser, og vi har styr på lokalet, det tekniske udstyr og materialerne.
Desuden sørger vi for god forplejning i løbet af dagen startende med morgenmad og frugt – lækker frokost – til kaffe/te og eftermiddagskage.
Kurset giver en teambuilding-effekt og skaber netværk, når kursusdeltagerne kommer ud til “lidt luksus” uden at skulle på kontoret i pauserne.
Kurset kan naturligvis også afholdes i jeres egne lokaler eller på en anden lokation efter jeres ønske. Kurset kan også arrangeres som internat.
Varighed og tid:
Dette kursus afholdes bedst som 2-dags kursus.
Deltagerantal:
Kontakt os ved spørgsmål angående deltagerantal.
Ovenstående priser er eksklusiv moms.
Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.
"*" indikerer påkrævede felter
