Samtaler der forandrer

v. Karin Jønson og Katarina Bjerre Vestbjerg

Runde 1: Kl. 10:30-11:30

Hvad er protreptik – og hvordan kan det bruges sammen med kreativitet som et værdifuldt ledelsesredskab til samtaler med større dybde?

Kom med til et inspirerende foredrag, hvor du får en introduktion til den protreptiske samtalekunst og lærer, hvordan kreative greb kan åbne for nye perspektiver og refleksioner.

Hvad er protreptik?
Protreptik er en filosofisk samtaleform med rødder i antikken, hvor formålet er at vende blikket indad og undersøge de værdier, vi lever vores liv efter. Det er en samtalekunst, der skaber eftertanke og selvindsigt – ikke gennem råd, men gennem spørgsmål, refleksion og fordybelse.

I foredraget stiller vi skarpt på:

  • Hvad er protreptik – og hvorfor er det relevant for dig som menneske og leder?
  • Hvordan kan kreativitet fremme refleksion i samtalen?
  • Hvordan kombineres protreptik og kreative metoder i praksis?

Formålet er at du får en smagsprøve på både protreptiske samtaler og kreative ideer, der kan bruges som inspiration til at øge refleksionen og fordybelsen i dine samtaler – både professionelt og personligt.

Foredraget kræver ingen forudgående kendskab til protreptik og henvender sig til alle, uanset om du har ledelsesansvar eller blot ønsker at blive klogere på den filosofiske samtaleform.

Karin Jønson og Katarina Bjerre Vestbjerg
Begge oplægsholdere er konsulenter hos konsulentfirmaet ZTRONG. ZTRONG er en konsulentvirksomhed i Slagelse, der siden 2008 har tilbudt en praksisnær protreptisk lederuddannelse, supervision, netværk mm.

ZTRONG er ejet af Maibritt Isberg Andersen, som udover sin virksomhed, har skrevet flere bøger omkring praksisnær protreptik bl.a “At filosofere - en tilskyndelse til filosofi “, “Erfaringer med protreptisk, inspiration fra praksis” m.fl. Se evt. mere her: www.ztrong.dk

Karin Jønson
Karin Jønson er uddannet protreptiker og Diplom Kunstterapeut. Hendes baggrund inkluderer desuden uddannelser som pædagog og en pædagogisk diplomuddannelse i projektledelse. Hun har arbejdet som HR-konsulent og har taget kurser indenfor personligt lederskab, forandringsledelse, neuroaffektiv ledelse samt filosofi og ledelse. Karin Jønson brænder for at anvende protreptik og kreative metoder til at gøre mennesker mere bevidste om de ubevidste – og for dem selv – mere usynlige sider af deres personlighed.
Se evt. mere her: www.kreativitetkunstogterapi.dk

Katarina Bjerre Vestbjerg
Katarina Bjerre Vestbjerg skaber som oplægsholder et trygt og nærværende refleksionsrum, hvor deltagerne får mulighed for at undersøge deres værdier, livsvalg og retning. Hun har en bred faglig erfaring fra arbejdet med rusmiddelbehandling, socialpsykiatri og som uddannelsesvejleder, og er oprindeligt uddannet sygeplejerske. Katarina er desuden uddannet protreptiker med videreuddannelse i systemisk løsningsfokuseret behandling, har en diplomuddannelse i karriere- og uddannelsesvejledning samt supervision. I dag driver hun Katarina Bjerre Coaching som coach og supervisor. Hendes engagement ligger i den filosofiske samtale, som skaber rum for indsigt, mening og personlig udvikling.
Se evt. mere her: www.katarinabjerrecoaching.dk

Åbent Hus 2024
Åbent Hus 2022
Åbent Hus 2022

PROGRAM FOR ÅBENT HUS 2025

Runde 1: Kl. 10:30-11:30

Runde 2: Kl. 12:30-13:30

Runde 3: Kl. 14:00-15:00

Kl. 15:00-17:00 - Udforsk MBK, netværk på terrassen, konkurrencer, underholdning og meget andet

Kontakt os formular

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp med at finde det rigtige kursus for dig, så ring til os på +45 3543 4474 eller brug kontaktformularen.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Dit navn*
Datapolitik*

Thanks!

Har du brug for hjælp? Lad os ringe til dig.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

"*" indikerer påkrævede felter

Datapolitik*

15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail.

Select Options