forhandling - med livet som indsats!
v. jack bohr-christensen
Runde 2: Kl. 12:30-13:30
Udover at give indblik i, hvordan en gidselsituation håndteres bag linjerne, så vil I få en fornemmelse af, hvor vigtigt det er at være tilstede i nuet og at være glad for frihed og livet. Alt kan ændres på et splitsekund, og de som har været så uheldige at havne i en situation, hvor deres frihed pludselig er taget fra dem, har alle, efter de er kommet ud, måtte sande, at de nok ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på, hvor dejligt livet i frihed egentlig er.
Foredraget er helt specielt. Jack er meget passioneret omkring sit arbejde, og med det CV han har, er der nok at fortælle om. Han kender sin metier til bunds og er ikke bleg for at krydre med historier fra de operationer, han har været involveret i. På trods af det dystre emne er der masser af humor og positive fortællinger, og publikum bliver også selv involveret i at tage stilling til nogle af de dilemmaer, som Jack ofte bliver stillet overfor.
En af de specielle ting ved foredraget er, at Jack inddrager publikum, så de selv er aktive. De ovennævnte dilemmaer er en ting, og derudover viser og øver Jack også med publikum nogle af de værktøjer, han selv bruger for at kunne holde hovedet koldt i de mest pressede situationer. Det er også redskaber, som han giver til folk, som skal ud ’i den skarpe ende’ – altså ud i områder, hvor kidnapningsrisikoen er høj. Det skaber altid en fantastisk stemning og gør, at deltagerne går hjem med direkte anvendelige værktøjer til at håndtere dagligdagens stress og jag.
Så har du interesse i at vide, hvordan en gidselsag håndteres indefra, og ønsker du at få en helt speciel oplevelse, der giver dig mere end bare en fortælling, men også operationelle redskaber til at få mere ud af livet, så er du mere end velkommen til dette foredrag.
Jack Bohr-Christensen
Jack Bohr-Christensen er en fast del af det kompetente og dygtige underviserhold her hos MBK. Jack underviser f.eks. i vores populære kursus Forhandlingsteknik.
Jack Bohr-Christensen er en af de meget få aktive gidselforhandlere i Danmark. Med mere end 23 sager på 11 år, fordelt i lande som Libanon, Syrien, Ukraine, Nigeria, Irak, DRC osv., har han oplevet at skulle forhandle med alt fra småkriminelle bander til ISIS og Al-Qaeda. Han har rådgivet desperate familier, som ikke vidste, hvordan de skulle skaffe penge til løsesummer, og han har siddet helt inde i større organisationers krisestyringsgrupper og vejledt om alt fra håndtering af medierne til udfærdigelse af forhandlingsstrategien.
Jack har i mere end 10 år uddannet danske soldater og specialstyrker i gidseloverlevelse og håndtering af det mentale pres, man bliver udsat for som gidsel. Han har samtidig uddannet hundredvis af journalister og nødhjælpsarbejdere i, hvordan de undgår at komme i en så rå overlevelsessituation.
Læs mere om Jack Bohr-Christensen hér.
PROGRAM FOR ÅBENT HUS 2025
Runde 1: Kl. 10:30-11:30
- Motivation er for amatører – bliv prof og kom i mål med dine projekter v. Mette Bloch
- Hvorfor sover vi? Og hvad sker der, når vi sover for lidt? v. Helle Bentzen
- Generationsforskelle! En ung guide til generationsharmoni v. Maria Brorsen
- Slip AI løs i dit arbejdsliv – og vind tid, fokus og fornyelse v. Christian Sylvester
- Emotionel intelligens er det nye sort v. Laura Loop
- Samtaler der forandrer v. Karin Jønson og Katarina Bjerre Vestbjerg
Runde 2: Kl. 12:30-13:30
- Forhandling - med livet som indsats! v. Jack Bohr-Christensen
- Motivation på formel – det handler om det rette fokus! v. Ulrik Lynge
- Dit liv er summen af dine vaner. Valget er dit! v. Malene Dollerup
- Skru op! En ny vej til mindre stress og mere overskud v. Catrine Rasmussen
- Gen Z insisterer på psykologisk tryghed v. Jesper Høyer Rasmussen
- Brug Designtænkning og skab bedre møder v. Gustav Friberg
Runde 3: Kl. 14:00-15:00
- Hospitalsklovnen – rørende og rammende v. Hospitalsklovnen Ludo
- Smiler folk, når du KOMMER…eller når du GÅR? v. Claus Roager
- Teamet med høj grad af psykologisk tryghed – hvad kan vi selv gøre? (WORKSHOP) v. Anne Mette Skovsen
- Arbejdsglæde som en del af jeres strategi v. Arlette Bentzen
- Vild med dansk – kommaer og grammatik – hvad kan du, og hvad kan AI? v. Susanne Nonboe Jacobsen
- Lær krop og hjerne at arbejde sammen v. Randi Beier-Holgersen og Ture Larsen
Kl. 15:00-17:00 - Udforsk MBK, netværk på terrassen, konkurrencer, underholdning og meget andet
Kontakt os ved spørgsmål:
Kontakt os formular
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp med at finde det rigtige kursus for dig, så ring til os på +45 3543 4474 eller brug kontaktformularen.
"*" indikerer påkrævede felter
