Bæredygtig forandring - Mentalt gearskifte i din organisation

v. Marie Helles &

Charlotte Roskjær Ullitz

Runde 3: Kl. 14:00-15:00

Ledelse af grøn og bæredygtig omstilling opleves i mange organisationer som noget besværligt, komplekst og dilemmafyldt. Hvor kan vores organisation gøre en reel forskel? Hvor skal vi starte? Hvordan griber vi det an? Hvem skal vi involvere? Hvordan bliver bæredygtighed værdiskabende for forretningen? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som alle organisationer må finde deres egne svar på.

Samtidig fylder driften. Og så er der lige alle de andre forandringsprojekter. Der er ingen “slack” i kalenderen. Og ledere og medarbejdere føler sig generelt overbebyrdede. Kender I den situation? Så kan det virke helt uoverskueligt også at få gearet organisationen til bæredygtighedsindsatser, der reelt rykker.

Og det ER på mange måder et komplekst og dilemmafyldt område. Men vi er nødt til at kaste os ud i det. For menneskehedens og planetens fremtid – men også for forretningens!

Den gode nyhed er, at bæredygtig forandring ikke handler om, at alle skal til at løfte meget mere og løbe endnu hurtigere. Det handler snarere om, at vi skal se verden igennem en ny linse og få bæredygtighed integreret i virksomhedens kerne og hverdagens opgaver. Sådan er det nemlig medvirkende til at skabe mening, innovation og bæredygtige resultater i fremtiden.

Lyder det let? Nok ikke. Men i dette foredrag får I inspiration og nye perspektiver, så arbejdet med den komplekse bæredygtige forandring i jeres organisation bliver lidt mere håndgribeligt.

I får en indflyvning til de vigtigste tendenser inden for bæredygtighed lige nu samt inspiration til arbejdet med bæredygtig forandring. Vi introducerer jer for vores rammemodel, der kobler bæredygtighedens ESG med tre vigtige organisatoriske forudsætninger for fremdrift og forankring: Overskud, viden og engagement.

Marie Helles og Charlotte Roskjær Ullitz
Tilsammen har Marie og Charlotte mange års ekspertise og erfaring inden for arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling, trivsel, arbejdsmiljø, forretningsudvikling, ledelse og udvikling af lærende organisationer.

Marie og Charlotte arbejder helhedsorienteret med bæredygtig forandring. De hjælper med at gøre det komplekse mere enkelt, skabe grobund for involvering på tværs af hele organisationen og integrere bæredygtighed i forretningspraksis.

Charlotte Roskjær Ullitz er indehaver af konsulentfirmaet Roskjær Consult og arbejder med trivsels- og ledelsesrådgivning, facilitering og undervisning i bæredygtig forandring, ledelse, forretningsudvikling, trivsel, arbejdsmiljø, kommunikation mv. Charlotte har mange års erfaring som leder og konsulent, har skræddersyet undervisningsforløb og undervist i mange forskellige brancher og organisationer. Charlotte har en HD i Organisation og Ledelse og en master i Trivsels- og Ressourcepsykologi.

Marie Helles er konsulent, underviser og facilitator inden for bæredygtig organisations- og forretningsudvikling og har bl.a. udviklet kompetenceforløb og inspirationsmaterialer i samarbejde med fagforeninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.  Marie har desuden mange års erfaring med facilitering af erhvervsnetværk, ledelse af startup-miljøer og koordinering af innovationsuddannelse. Marie har en kandidatuddannelse i voksenpædagogik og kommunikation samt en 1-årig uddannelse i projekt- og innovationsledelse.

Marie Helles
Charlotte Roskjær Ullitz
Åbent Hus 2024
Åbent Hus 2022
Åbent Hus 2022

PROGRAM FOR ÅBENT HUS 2024

Runde 1: Kl. 10:30-11:30

Runde 2: Kl. 12:30-13:30

Runde 3: Kl. 14:00-15:00

Runde 4: Kl. 15:30-16:30

Kontakt os formular

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp med at finde det rigtige kursus for dig, så ring til os på +45 3543 4474 eller brug kontaktformularen.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Dit navn*
Datapolitik*

Thanks!

Har du brug for hjælp? Lad os ringe til dig.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

"*" indikerer påkrævede felter

Datapolitik*

15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail.

Select Options