Webinar – Som gidsel på hjemmearbejdspladsen (1½ time)
Føler du, at hjemmets sædvanlige comfort zone er en ukomfortabel ramme for arbejdet i disse dage?
Tager kedsomheden og desillusionen fra tid til anden overhånd?
Føler du dig som et gidsel i dit eget hjem og vil du gerne vide, hvordan rigtige gidsler har overlevet isolation, frygt, bekymringer og fundet motivationen til ikke at opgive kampen?
Vil du gerne blive bedre til positivt at opnå læring og personlig udvikling af den negative situation?
Deltagere:
Webinaret “Som gidsel på hjemmearbejdspladsen” er for dig, der føler et behov for værktøjer til at håndtere et arbejdsliv i hjemmets isolation.
Udbytte:
Formålet med webinaret er at give deltagerne:
- Værktøjer til at håndtere isolationen på hjemmearbejdspladsen – og stadig få noget fra hånden
- En forståelse for hvad der sker i krop og hjerne i den nuværende situation og hvordan du kan håndtere det for dig selv og dine kolleger
- Veje til at skabe motivation og produktivitet i den uvante situation
Indhold:
Kursusindholdet på webinaret “Som gidsel på hjemmearbejdspladsen”:
- Mennesket under pres
- Gidseloverleverens karakteristika
- En værktøjskasse med ”overlevelsesværktøjer”
- Personlig udvikling i krise og isolation
Form:
Webinaret foregår live – men online. Du logger dig på webinaret og lytter til præsentationen. Undervejs skal du forvente aktiv deltagelse, du kan stille spørgsmål og dele idéer med de andre deltagere i chatten og du skal lave små øvelser undervejs. På hele webinaret skal du have fokus på, at du samler præcis de værktøjer op, der passer til dig.
Underviseren: Mikkel Mojo Møller Johansen:
Mikkel har i mere end et årti undervist soldater, journalister og NGO-medarbejdere i gidseloverlevelse og har interviewet en lang række tidligere gidsler og andre, der har befundet sig i tvungen isolation.
Pris og praktisk
Pris:
10.000 kr. eks. moms pr. internt webinar uafhængigt af deltagerantal.
Form:
Webinarerne er ikke kedelige videoer eller traditionel e-læring, men interaktive live webinarer.
Teknikken fungerer godt og enkelt – der kræves ikke noget særligt program eller teknisk kunnen.
Det foregår over et program, der hedder zoom. Deltagerne skal ikke installere noget på sin pc.
Underviseren sender en invitation 30 minutter før webinaret, som deltagerne logger sig på.
Deltagerne kan vælge at slukke for kameraet på deres egen skærm, hvis de ikke ønsker, at de andre deltagere skal se dem.
De kan stille spørgsmål, som kun underviseren eller en af de andre deltagere kan se – eller stille åbne spørgsmål og kommentere – både på skrift og mundtligt.
Men de får mest ud af webinaret, hvis de involverer sig, er aktive og relaterer til egen hverdag.
Varighed:
1½ times varighed
Deltagerantal:
Max 20 deltagere
Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.
"*" indikerer påkrævede felter
Webinar – Som gidsel på hjemmearbejdspladsen (1½ time)
tilbydes også som åbent kursus.
Se det herNæste kurser
Download kursusinformation PDF