Kursus i Grafisk og kreativ formidling – 1 dag

Vil du blive bedre til at sætte billeder på dine budskaber?
Vil du lære, hvordan visuelle hjælpemidler kan løfte og understøtte din formidling?
Vil du se, hvordan du kan involvere og inspirere med simple tegninger?
Vil du have nye teknikker, når du bruger flip-over, whiteboard, PowerPoint eller anden form for visualisering?

Kurset i grafisk og kreativ formidling er for dig, der vil være bedre til at bruge illustrationer, billeder og grafiske virkemidler i din formidling – f.eks. når du skal præsentere, undervise eller fremlægge på møder.

Udbytte på kurset Grafisk og kreativ formidling:

  • Du lærer, hvordan man tegner simple figurer og ikoner, levende og dynamisk.
  • Du opnår en forståelse af, hvordan man kommunikerer visuelt med tegninger.
  • Du lærer hvilke styrker denne kommunikationsform har.
  • Du får masser af inspiration til at fremstille flotte og inspirerende flip-overs.
  • Du bliver bedre til at lave visuelle PowerPoints og dynamiske præsentationer.
  • Du bliver i stand til at gøre det komplekse overskueligt og forståeligt.

Indhold på kurset Grafisk og kreativ formidling:

  • Grafiske virkemidler.
  • Skriv flot – anvend en enkel og flot præsentationsskrift (håndskrift).
  • Flipovers der fænger – gør dem flotte og personlige.
  • Tegn – helt enkelt.
  • Få farverne til at spille med.
  • Visuelle og unikke PowerPoints.

Form:

Kurset sætter gang i dine kreative sider og er samtidig meget konkret. Du kommer selv til at arbejde med stoffet, og allerede efter et par timer vil du opleve et tydeligt løft af din visuelle formåen. Der tages også udgangspunkt i eksempler fra dit og de øvrige deltageres stofområde, så du kan anvende det lærte umiddelbart efter kurset.

Forud for kurset tilbydes du et serviceeftersyn med ideer til udvikling af dine nuværende præsentationsmaterialer (fx flipovers eller PowerPoint).

Du får underviserens kompendie om Grafisk Facilitering og et sæt professionelle skrive- tegnepenne.

Kursusindhold

Grafiske virkemidler
Med enkle bokse, pile og symboler kan der med få midler skabes en visuel sammenhæng, der gør det komplekse enklere og forståeligt.

Skriv flot
Anvend en enkel og flot præsentationsskrift (håndskrift) der f.eks. kan bruges på flip-over.

Flipovers der fænger – gør dem flotte og personlige
Efter kurset kan du lave flotte og professionelle flipovers.

Tegn – helt enkelt
”Jeg kan ikke tegne” er heldigvis kun et myte. Med enkle greb og simple ikoner lærer du, hvordan du kommunikerer visuelt, ikke som en kunstner, men som en formidler.

Få farverne til at spille med
Lær hvordan du bruger farver på stor og lille skala, til at skabe liv og dybde i dine tegninger, samt til at styrke læsbarheden.

Visuelle og unikke PowerPoints
PowerPoint har mange funktioner, der kan udnytte visuelle elementer og gøre dem levende, og så er det nemt og hurtigt at importere dine egne tegninger i programmet. Dine præsentationer bliver aldrig de samme igen!

Kursusprogram

Kl. 9 – 12

Velkomst, mål og program

Visuel kommunikation – hvorfor bruger vi billeder?
Hjernen husker og overprioriterer det visuelle, men hvad betyder det egentlig? Vi starter helt grundlæggende med at udforske, hvordan billeder optages og lagres i hjernen, samt hvordan de påvirker os.

Hvordan tegner vi?
Med et greb om hvorfor, dykker vi nu ned i, hvordan vi tegner. Du skal ikke studere, men udnytte de færdigheder, som du allerede har og binde helt simple tegninger sammen til en meningsfuld helhed.

Tekster taler
Skriftstilen (typografien) betyder mere end mange tror. Du får et minikursus i præsentationsskrift og får at se, hvordan simple og tydelige bogstaver kan løfte og understøtte din formidling.

Dit visuelle ordforråd
Hoveddelen af formiddagen bruger vi på at udforske de fire hjørner af den grafiske faciliterings grundkategorier: Mennesker, Kommunikation, Kontekst og Proces. Med simple figurer – så som rammer, pile, ansigter og talebobler – finder vi tegningernes grammatik og lærer, hvordan vi udtrykker os frit i billeder.

Kl. 12.45 – 16

Farver og budskab
Med farver kan du puste liv i dine tegninger, skabe dybde og binde elementer sammen for større læsbarhed. Vi kigger på, hvordan du bruger både tusch og kridt til at farvelægge dine tegninger.

Visuelle og unikke PowerPoints
PowerPoint er i dag det mest brugte AV-middel, men uden omtanke kan det være en tung og søvndyssende måde at præsentere på. Du får en forståelse for, hvordan PowerPoint præsentationer kan skrues sammen, så de fænger og sidder fast, samt hvordan du nemt får importeret dit nye visuelle ordforråd, så de nemt kan bruges digitalt.

Lav fængende flip-overs
Du kommer op og stå og lærer, hvordan du tegner i stort format med den bredeste tusch. Vi tegner sammen, og du lærer, hvordan du kan gribe det an, når adskillige elementer skal bindes sammen på tværs af papiret.

Pris og praktisk

Pris:
4.800 kr. inklusiv forplejning og kursusmateriale. Ekskl. moms.

Datoer:
Se kursusdatoerne i boksen til højre.

Sted:
MBK A/S, Pilestræde 61, 1112 København K. (500 meter fra Nørreport).

Varighed:
1 dag

Forberedelse:
Forud for kurset tilbydes du et serviceeftersyn på en af dine nuværende præsentationer (fx. PowerPoint eller flip-over). Underviseren vil give dig en konstruktiv feed-back på præsentationen og ideer til at løfte den.

Tilmeldingsvilkår:
Betaling for kurset skal ske straks efter modtagelse af fakturaen, som fremsendes, når vi har registreret din tilmelding.

Ved afmelding kan en kollega overtage pladsen uden yderligere omkostninger, eller du kan selv deltage for halv pris ved et senere kursus.

Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Grafisk og kreativ formidling - 1 dag

Kun 4.800 kr. + moms

Næste kurser


Download kursusinformation PDF
15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail.