Peter Langkjær Møller
Som grafisk facilitator og illustrator har jeg arbejdet bredt med visuel formidling, blandt andet indenfor arbejdsmiljø, pædagogik, projektarbejde og ledelse. Jeg har undervist i det offentlige og det private, på gymnasier og i fagforeninger, og iblandt mine kursister findes både topchefer og efterskole-elever.
Som underviser er mit fokus på deltagernes praksis og jeg bestræber mig på at overlevere min viden i form af konkrete værktøjer, der er til at tage i brug med det samme. Jeg tror på, at læring sker gradvist, og det højeste der kan opnås i kursuslokalet, er at lægge et fundament – og skabe motivation – for fremtidig læring og mestring.
Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi fra Aarhus Universitet i 2014, og jeg har en 1-årig uddannelse i Grafisk Facilitering fra Process Ink (2018).
Jeg underviser bl.a. i:
Kursus i Grafisk og kreativ formidling – 1 dag
Kurset i grafisk og kreativ formidling er for dig, der vil være bedre til at bruge illustrationer, billeder og grafiske virkemidler i din formidling – f.eks. når du skal præsentere, undervise eller fremlægge på møder.
Interne kurser
Kursus i Grafisk og kreativ formidling
Kurset i grafisk og kreativ formidling er for dig, der vil være bedre til at bruge illustrationer, billeder og grafiske virkemidler i din formidling – f.eks. når du skal præsentere, undervise eller fremlægge på møder.
Kursus i PowerPoint – Den visuelle og effektive præsentation
Kurset er for dig, der vil være god til at bruge PowerPoint og lave slides, der fænger dine tilhørere. Du får et godt grundlag til at bruge teknikkerne i PowerPoint, så du hurtigt og nemt kan opbygge en god præsentation.
