Stærke teams

Vil I styrke jeres indbyrdes forståelse, fællesskab og mentale sundhed?
Vil I have et stærkere team med gode værdier og stærke medarbejdere?
Vil I kommunikere mere powerfuldt internt og eksternt?
Vil I være bedre til at håndtere konflikter og svære situationer?

Dette kursus er et samlet kursus for jer, der er fra samme arbejdsplads.

Udbytte – Du styrker din evne til at:

Deltagerne vil få ny viden om kommunikation, emotionel intelligens og konflikthåndtering.

Formålet med kurset er at styrke jeres:

  • Evne til at kommunikere powerfuldt, klart og præcist.
  • Samarbejde og evne til at bruge jeres emotionelle intelligens.
  • Evne til at til at navigere bevidst i jeres relationer.
  • Evne til at begå jer i konflikter og svære situationer.
  • Mulighed for at regulere egne følelser og handle konstruktivt.
  • Forholde jer konstruktivt i pressede eller konfliktfyldte situationer.
  • Indsigt i tilknytning og dermed tryghed i relationer.
  • Evne til at lytte og evne til at sætte grænser på en venlig måde.
  • Evne til at kunne lægge arbejdet efter en mental og emotionelt hård arbejdsdag.

Indhold:

  • Kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i hverdagen.
  • Forståelse af konflikthåndtering samt de forskellige konfliktstile.
  • Emotionel intelligens: Hvordan bruger vi det i vores hverdag?
  • Tilknytningsteori: Hvilke udfordringer møder vi i, når vi indgår i relationer?
  • Hvordan skaber vi stærke fællesskaber?
  • Assertiv kommunikation, aktiv lytning og god kommunikation.
  • Konkrete værktøjer til powerfuld kommunikation.
  • Stressforebyggelse i et emotionelt udfordrende arbejdsliv.
  • Sunde grænser, mental sundhed og et godt team.

Form:

Kursets form vil være korte oplæg, øvelser, feedback og refleksion.
Deltagerne vil få en masse ny viden og være aktive i løbet af dagen.
Dette kursus er et samlet kursus for jeres arbejdsplads. Hvis I er mange, kan vi dele jer op, da kurset fungerer bedst, hvis I er 6-10 deltagere pr dag.

Kursusindhold

Internt fællesskab
Hvordan kan vi skabe et internet fællesskab, der fungerer godt i praksis? Hvilke menneskelige faktorer skal i spil, så vores team fungerer optimalt? Hvad skal vi være opmærksomme på?

Sund relationsopbygning
Hvad er en sund relation? Hvordan kan vi igennem egen bevidsthed og fælles forståelse skabe sunde relationer på arbejdspladsen? Hvordan kan vores samarbejde være mere gnidningsfrit?

Emotionel intelligens
Hvordan kan vi udvikle os, så vi hver især kan opnå vores højeste potentiale? Hvordan kan vi hver især lære mere om os selv, så vi personligt udvikler os? Hvad kan jeg gøre, så mit arbejdsliv bliver mere fyldestgørende for mig?

Mental sundhed
Hvordan kan vi passe godt på os selv, så vi ikke bliver stressede? Hvordan kan vi skelne mellem arbejde og privat? Hvilke vaner kan vi skabe, som fremmer vores mentale sundhed?

Powerfuld kommunikation
Hvordan kan vi få vores budskab klart ud? Hvordan kan vi mindske misforståelser i vores samarbejde? Hvordan kan vi have diskussioner, der holdes saglige og udviklende?

Konflikthåndtering
Hvordan håndterer vi kommunikationen med andre, der er sårede, vrede eller på anden måde følelsesmæssigt påvirkede, så det ikke eskalerer til konflikt? Hvordan kan vi undgå selv at blive revet med i konflikter?

Tillidsvækkende fremtræden
Hvordan kan vi hvile i os selv og samtidig være åbne for nye inputs? Hvordan kan vi lære at håndtere vores svære følelser, så de ikke går ud over andre? Hvordan kan vi lære at italesætte vores sårbarhed og styrker?

Sund og venlig grænsesætning
Hvordan sætter vi sunde grænser, der samtidig imødekommer vores kollegaer og teamet? Hvordan kan vi lære at mærke vores grænser? Hvordan siger jeg nej på den gode måde, der fremmer samarbejdet?

Kursusprogram

Deltagerne giver udtryk for deres ønsker og behov, hvilket er udgangspunktet for kursets program. Hvor meget emnerne fylder, og hvornår på dagen vi adresserer dem, afhænger af deltagerne. Nedenstående er et eksempel på, hvordan programmet kan se ud.

Kl. 9 – 12
Fællesskaber: Hvad er grupper, relationer og teams egentlig? Hvorfor er de så vigtige for os mennesker og hvorfor kan de være så svære at navigere i?
Kurset starter med en forståelse for hvilke dynamikker, der er på spil, når vi samles flere mennesker sammen? Hvorfor samles vi i det hele taget? Vi undersøger vores egen måde at være i relationer på, hvilket giver os mulighed for at arbejde med at udvikle os selv i vores relationer.

Kl. 12.45 – 16
Kommunikation er nøglen til gode relationer og et stærkt samarbejde.
Derfor undersøger vi hvilke kommunikationsstrategier, vi personligt kan bruge i hverdagen, så vores samarbejde bliver lettere og bedre.
Vi arbejder med at forstå, hvordan vi personligt kan kommunikere vores egne grænser, behov og ønsker. Hvordan kan vi passe på os selv i tilspidsede situationer? Konflikthåndtering og grænsesætning vil blive inddraget, så alle bliver klædt på til at kommunikere konstruktivt og powerfuldt.

Pris og praktisk

Pris når kurset holdes hos os:
1 dags kursus koster 23.000 kr.

Prisen inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, chokolade, materialer mv.

Pris når kurset holdes hos jer:
1 dags kursus koster 18.000 kr.

Prisen forudsætter, at I sørger for alt det praktiske. Men vi kan sørge for deltagermaterialer, mapper, blokke og kuglepenne for kr. 1.500 pr. kursus.
Udenfor København tillægges transport efter statens takst.

Lokaler:
Hos MBK tilbyder vi inspirerende kursuslokaler i hjertet af København.
Vores flotte kursuscenter er beliggende i Pilestræde 61, 1112 København K (50 meter fra Rundetårn og 500 meter fra Nørreport).
Vi anbefaler at kurset holdes hos os, da vores lokaler er indrettede til kurser, og vi har styr på lokalet, det tekniske udstyr og materialerne.
Desuden sørger vi for god forplejning i løbet af dagen startende med morgenmad og frugt – lækker frokost – til kaffe/te og eftermiddagschokolade.
Kurset giver en teambuilding-effekt og skaber netværk, når kursusdeltagerne kommer ud til “lidt luksus” uden at skulle på kontoret i pauserne.

Kurset kan naturligvis også afholdes i jeres egne lokaler eller på en anden lokation efter jeres ønske. Kurset kan også arrangeres som internat.

Varighed og tid:
Dette kursus afholdes bedst som 1-dags kursus. Kontakt os hvis I ønsker en anden varighed.

Deltagerantal:
Dette kursus er et samlet kursus for jeres arbejdsplads. Hvis I er mange, kan vi dele jer op, da kurset fungerer bedst, hvis I er 6-10 deltagere pr dag.

Ovenstående priser er eksklusiv moms.

Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail.