+45 3543 4474 mail@MBK.dk

Personlig fremtræden

Bliver du nervøs, når du skal sige noget til andre mennesker?
Vil du gerne have redskaber til at blive mere rolig og selvsikker?
Vil du trænes, så du bliver bedre til at sige noget på møder og til at holde oplæg?

Personlig fremtræden

Kurset i Personlig fremtræden er for dig, der ikke har den store erfaring med at holde oplæg, men har behov for at blive mere selvsikker og rolig, når du skal tale til flere mennesker.

Udbytte – Du styrker din:

  • Selvtillid og evne til at formindske nervøsiteten.
  • Evne til at holde den røde tråd, når du har ordet.
  • Evne til at være rolig og holde overblikket.
  • Evne til at bruge teknikker og redskaber.
  • Gennemslagskraft og evne til at blive forstået.
  • Mulighed for at bruge egne stærke sider.
  • Motivation til at tage initiativ og tale i forsamlinger.

Indhold på kurset Personlig fremtræden:

  • Metoder til at håndtere nervøsitet.
  • Mentalt overskud og selvtillid.
  • Forberedelse og gennemførelse af oplæg.
  • Manuskriptuafhængighed og husketeknik.
  • Strukturer til forskellige situationer.
  • Fængende indledninger og klare afslutninger.
  • Forskellige formidlingsniveauers betydning.
  • Selvsikker og selvtillid: kropssprogets betydning.
  • Træning gennem forskellige øvelser.

Form:

Kurset gennemføres i en tryg atmosfære. Underviseren holder relevante oplæg, og du bliver trænet gennem små praktiske øvelser, der er basale og lette. Øvelserne passer til dig, der ikke har den store erfaring med at præsentere.

Kursusindhold

Selvtillid
Hvad kan jeg gøre ved min nervøsitet?
Hvordan sænker jeg presset?

Gennemslagskraft
Hvordan får jeg mere gennemslagskraft?
Hvordan bliver jeg mere forståelig?

Forberedelse
Hvordan kan jeg spare tid?
Hvad er det vigtigste i forberedelsen?

Kropssprog
Hvordan skal jeg gebærde mig?
Er der nogle ting, jeg skal passe på med kropssproget?

Struktur
Hvordan laver jeg en logisk og letforståelig opbygning?
Hvilke strukturer passer til hvilke situationer?

Teknikker
Hvilke værktøjer kan jeg benytte og hvornår?
Hvilke teknikker passer til mig?

Manuskript-uafhængighed
Hvordan undgår jeg at læse op af mit manuskript?
Hvordan kan jeg lære at bruge en effektiv husketeknik?

Præsentationsniveauer
Hvilke niveauer kan jeg formidle på?
På hvilket formidlingsniveau får jeg præsenteret mit budskab mest forståeligt?

Tid
Hvad kan jeg gøre for ikke at overskride den afsatte tid?
Hvad gør jeg, hvis jeg ryger ud ad en tangent?

Vanskelige deltagere/tilhørere
Hvordan håndterer jeg vanskelige deltagere?
Hvordan undgår jeg at blive hylet ud af den eller komme ud på et sidespor?

Kommunikation
Hvordan er min egen kommunikation?
Hvordan kan jeg styrke min kommunikation?

Motivation
Hvordan skaber jeg engagement og nysgerrighed hos tilhørerne?
Hvordan får jeg mit budskab ud på en spændende måde?

Kontakt
Hvordan skaber jeg en god kontakt med tilhørerne?
Hvordan får jeg opbygget en positiv relation til tilhørerne?

Kursusprogram

Deltagernes ønsker og behov er udgangspunkt for kursets program. Hvilke emner vi kommer ind på, hvor meget emnerne fylder og hvornår vi kommer ind på dem, afhænger af deltagernes behov og ønsker.

Det følgende er et eksempel på, hvordan et program kan se ud.

Dag 1:
Kl. 9 – 12
Selvtillid og håndtering af nervøsitet + øvelser.
Mental træning bruges til at forøge selvtilliden og håndtere nervøsitet. Forskellige teknikker fra mental træning introduceres og relateres til den enkeltes liv, arbejde og hverdag. Deltagerne afprøver redskaberne i forskellige øvelser.

Kl. 12.45 – 16
Forberedelse af præsentationer, manuskriptformer + øvelser.
Klargørelse af mål og målgruppe samt forskellige manuskriptformer er eftermiddagens vigtigste emner. Desuden præsenteres og indøves husketeknik, der kan bruges til at skabe manuskriptuafhængighed. Der gennemføres mange øvelser, som følges op af personlig feedback til hver enkelt.

Dag 2:
Kl. 9 – 12
Struktur, kropssprog, formidlingsniveauer + øvelser.
Deltagerne præsenteres for forskellige struktureringsredskaber. Der fokuseres på at få budskabet ud med gennemslagskraft. Vi ser på formidlingsniveauets betydning for gennemslagskraften. Desuden er kropssprog et vigtigt emne i formidlingen.

Kl. 12.45 – 16
Formidling til forskellige målgrupper, feedback + små øvelser.
Vi ser på hvordan man bedst kan gøre sig forståelig overfor forskellige målgrupper. Vanskelige situationer og vanskelige tilhørere hører til eftermiddagens emner. Desuden redskaber til at bevare roen og gøre sig mere forståelig. Deltagerne udarbejder individuelle handlingsplaner, der sikrer, at de fortsætter træningen efter kurset.

Pris og praktisk

Pris når kurset holdes hos os:
2 dags kurser koster 38.000 kr.
1 dags kurser koster 21.000 kr.
½ dags træning koster 14.500 kr.

Prisen inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, chokolade, DVD-optagelser, materialer, mapper osv.

Pris når kurset holdes hos Jer:
2 dags kurser koster 30.000 kr.
1 dags kurser koster 16.000 kr.
½ dags træning koster 10.000 kr.

Prisen forudsætter, at I sørger for alt det praktiske. Men vi kan sørge for mapper og kopiere deltagermaterialet for kr. 1.500 pr. kursus. Vi kan sørge for projektor og bærbar pc for kr. 500 pr. kursus, mens leje af videokamera koster kr. 1.000. Udenfor København tillægges transport efter statens alm. takster. Ovenstående priser tillægges moms.

Lokaler:
Vi har lokaler på Pilestræde 61,1, som ligger 5 minutter fra Nørreport. Kurset kan afholdes i vores lokaler eller i Jeres egne lokaler. Kurset kan også arrangeres som internat.

Vi anbefaler at kurset holdes hos os. Vores lokaler er indrettede til disse kurser. Vi har styr på mapper og materialer. Det tekniske udstyr som projektor og DVD-optager fungerer. Vi har en aftale med en god frokostrestaurant, og sørger selv for forplejning i løbet af dagen.

Kurset har en teambuilding-effekt og skaber netværk, når kursusdeltagerne kommer ud til “lidt luksus” uden at skulle på kontoret i pauserne.

Varighed:
Dette kursus fungerer bedst over 2 dage, men kan også holdes på 1 dag.

DVD/Video:
DVD/video giver deltagerne mulighed for at se sig selv på TV eller computeren. Det kan give en ekstra dimension, idet man får muligheden for at “give sig selv feedback”. På kurser i vore lokaler er optagelse på DVD inkluderet. Deltagerne får deres egen DVD med hjem efter kurset.

Deltagerantal:
Max. 16 deltagere på et 2 dags kursus
Max. 8 deltagere på et 1 dags kursus.

Undervisere

Trine Lucas

Trine Lucas

Se profil

Claus Dahl

Claus Dahl

Se profil

Michael Brorsen

Michael Brorsen

Se profil

Morten Overgaard Eskelund

Morten Overgaard Eskelund

Se profil

Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
MBK A/S
MBK A/S logo
Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

Læs hvorfor det går så godt i vores nyhedsbrev og få nyheder om kurser, lokaler og gratis foredrag.

Tak for din tilmelding :-)

Share This