FB
+45 3543 4474 mail@MBK.dk

Personlig planlægning og stresshåndtering – 2+1 dag

Er du ofte utilfreds med, hvor mange opgaver du når på en arbejdsdag? Føler du dig ofte presset, stresset og tynget af for mange opgaver? Vil du være bedre til at lave og holde en realistisk planlægning, som du selv styrer? Vil du arbejde mere effektivt og målrettet - med mere ro og større arbejdsglæde? Vil du have nogle gode og effektive vaner, som du kan bruge i dit liv med det samme?

Personlig planlægning og stresshåndtering – 2+1 dag

Kurset er for ledere og medarbejdere, der ønsker at forebygge stress ved selv at tage styringen over egne arbejdsopgaver. Desuden ledere, der ønsker at forebygge og bekæmpe stress hos deres medarbejdere. Kurset henvender sig ikke til dig, der er sygemeldt på grund af stress.

Udbytte:

Du styrker din evne til:

  • At blive bedre til at håndtere og forebygge stress.
  • At realisere egne ressourcer og sætte mål for eget arbejde.
  • At skabe overensstemmelse mellem arbejdspladsens og egne ønsker.
  • At prioritere og planlægge realistisk.
  • At sige til og fra – og blive respekteret for det!
  • At få mere indflydelse, tage initiativ og sætte grænser.
  • At vurdere hvilke opgaver, der er værdiskabende, og hvilke der er tidsrøvere.
  • At skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • At øge arbejdslivskvaliteten.
  • At implementere værktøjerne i hverdagen.

Indhold på kurset Personlig planlægning og stresshåndtering:

  • Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Stresssymptomer. Hvem er i farezonen?
  • Hvad kan jeg gøre for at forebygge stress?
  • Egne handlemuligheder! Værktøjer til planlægning af arbejdet.
  • Ansvars- og forventningsstress og takling af dette.
  • Realistisk planlægning? Tidsrøver eller værdiskaber?
  • Krav, indflydelse og mål: Prioritering og opgaveoverblik.
  • Det grænseløse arbejde eller herre i eget hus.
  • Det væsentligste i livet lige nu – hvordan give det prioritet.
  • Samarbejde og relationers betydning for stress.
  • Afspænding og arbejdsglæde.
  • En konkret handleplan til at få det bedste ud af livet.

Form:

Kurset gennemføres i bevægelse mellem teori, øvelser, diskussion og refleksion. Kurset holdes over 3 dage med pause mellem dag 2 og 3, så du kan øve dig mellem dagene.

Kursusindhold

Herre i eget hus
Hvem styrer dit liv?
Du eller dine omgivelser?
Hvilke områder i tilværelsen trænger især til opmærksomhed?

Ansvar
Hvem er ansvarlig for din livskvalitet?
Hvordan øger jeg livskvaliteten?

Psykisk arbejdsmiljø
Hvordan påvirker arbejdsmiljøet mig og hvordan kan jeg selv påvirke?

Gennemslagskraft
Hvordan kan jeg sige fra og blive respekteret?

Win – Win
Hvordan får jeg andre til at respektere min plan?

Planlægning
Hvordan laver jeg en plan, der er realistisk og som holder?

Tidsstyring
Er det tidsrøvere eller værdiskabende arbejde jeg bruger min tid på?
Gør jeg tingene rigtigt, eller gør jeg de rigtige ting?

Stress
Hvad er det, og hvem er i risikozonen?
Hvilke faresignaler er der ved stress?
Hvordan forebygger jeg stress?

Prioritering
Hvem er mine vigtigste kunder?
Hvad er mine vigtigste opgaver?

Projektstyring
Hvordan får jeg overblik og styring på alle mine opgaver?
Hvordan kan jeg fastholde overblikket og styringen af opgaverne?

Forventningsafstemning
Er der overensstemmelse mellem mine egne og andres forventninger til udførelsen af mit arbejde?

Livskvalitet
Hvad kan jeg gøre af enkle ting for at forbedre min livskvalitet?

Sundhed
Hvordan kan jeg fremme både min fysiske og mentale sundhed?

Overskud
Hvad kan jeg gøre for at få mere overskud i livet?

Kursusprogram

Deltagernes ønsker og behov er udgangspunkt for kursets program. Hvilke emner vi kommer ind på, hvor meget emnerne fylder og hvornår vi kommer ind på dem, afhænger af deltagernes behov og ønsker. Det følgende er et eksempel på, hvordan et program kan se ud.

Dag 1:
Kl. 9.00 – 12.00
Indre-  eller ydrestyret. Gruppearbejde på ydre- og indrestyret eksistens – arbejdsmæssigt og privat. Hvad er mine arbejdsområder? Resultatområder? Hvem er mine kernekunder? Hvilke forventninger er der til udførelsen af mine opgaver? Gør jeg de rigtige ting?

Kl. 12.45 – 16.00
Projektstyringsværktøjer og tidsstyring. Hvordan bruger jeg tiden? (Tidsstyringsmatrix)
Hvad er vigtigt og hvad er tidsrøvere? Dagen afsluttes med afslapning.

Dag 2:
Kl. 9.00 – 12.00
Opsamling siden sidst. Hvad har fungeret og hvad skal jeg øve mig mere på?
Stress – ven eller fjende? Stresssymptomer. Hvordan kan jeg selv være med til at styre stresspåvirkning? Hvad kan jeg gøre mere af for at takle og forebygge stress?
Rolle – Mål – Middel. Hvilke væsentlige rollefunktioner ønsker jeg at prioritere i næste uge? Hvilke midler kan understøtte rollen?

Kl. 12.45 – 16.00
Planlægningsprincipper for den realistiske planlægning. Kalenderplanlægning for næste uge.
Hvordan får jeg andre til at respektere min plan? At vinde med mig selv og med de andre.
Assertionstræning. Evnen til at sige til og fra med naturlig autoritet. Hvad skal jeg gå hjem og gøre anderledes?

Dag 3:
Kl. 9.00-12.00
Opsamling siden sidst. Hvad har givet værdi fra forløbet indtil videre og hvad er der stadig brug for viden omkring og hjælp til for at skabe mere balance i hverdagen?
Træning i løsningsorienteret spørgeteknik som tager fokus væk fra problemtænkning og leder hen til nye og usete muligheder.

Kl. 12.45-16.00
Teknikker til aktivering af mit parasympatiske nervesystem som jeg kan bruge når som helst, hvor som helst. Mentaltræning, tanker, følelser og kroppens indflydelse på hvor meget glæde og ro jeg oplever. Effektive mentale værktøjer til at tage styring i livet og få mere ro, glæde og balance. Kurset afsluttes med et personligt livsmanifest.

Pris og praktisk

Pris:
7.800 kr. inklusiv forplejning og kursusmateriale. Ekskl. moms.

Datoer:
Se kursusdatoerne i boksen til højre samt herunder:
Dag 1: 28. januar 2019 kl. 9-16
Dag 2: 29. januar 2019 kl. 9-16
Dag 3: 22. februar 2019 kl. 9-16

Sted:
Pilestræde 61, 1112 København K. (500 meter fra Nørreport).

Varighed:
3 dage – med pause mellem dag 2 og 3, så du kan øve dig mellem dagene.

Tilmeldingsvilkår:
Betaling for kurset skal ske straks efter modtagelse af fakturaen som fremsendes når vi har registreret din tilmelding.

Ved afmelding kan en kollega overtage pladsen uden yderligere omkostninger eller du kan selv deltage for halv pris ved et senere kursus.

Undervisere

Katrina Farrell portræt foto

Katrina Farrell

Se profil

Anna-Elise Bækkelund

Anna-Elise Bækkelund

Se profil

Anna Birk

Anna Birk

Se profil

Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Personlig planlægning og stresshåndtering – 2+1 dag

Kun kr. 7800+moms pr. person
  • 28-01-2019 - 3 dage
MBK
MBK A/S logo
15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail via mail@mbk.dk eller www.mbk.dk/persondata.

Share This