+45 3543 4474 mail@MBK.dk

Kunst og kitsch i MBK A/S - mormor eller moderne?

v. Michael Brorsen, Direktør og ejer af MBK A/S (Runde 2: Kl. 12:30-13:30)

Runde 2: Kl. 12:30-13:30

Hvad er meningen? Det kan være lidt svært at blive klog på indretningen i MBK. Frøer i loftet, græs på væggene, fotos, spejle og masser af kunst. Hvem laver det og hvorfor? Hvor kommer ideerne fra? Og hvem gider bruge så meget tid på at indrette kursuslokalerne?

Hvordan kan man nørde med sommerfugle og insekter i måneder og derefter bruge uger på at lime dem på spejle og glasplader? Hvordan kan man arbejde 24 timer om dagen og komme alt for sent i seng, fordi det er vildt spændende, om man kan lave striber på en måde, som ingen har lavet før? Hvorfor er det så vigtigt at finde en lasermåler, der kan lave en præcis vandret stribe? Er det kunsten eller håndværket, der trækker læsset?

De fleste af vores gæster lægger mærke til indretningen af vores lokaler.

Nogle synes lokalerne er mærkelige, men de fleste synes at de er smukke, sjove, skæve, forfriskende og inspirerende.

Hvad med dig? Har du været i vores lokaler flere gange? Kan du lide vores lokaler? Har du spurgt dig selv, hvor ideerne kommer fra?

Du har sikkert selv prøvet at sidde til et foredrag eller et kursus, som egentligt var godt, men lokalerne, stedet, servicen og maden hev det hele ned!

Almindelige kedelige standardlokaler er ikke inspirerende. Og når du er på kursus og til foredrag skal du netop inspireres – og kunne udvikle dig! Man behøver ikke have en ph.d. i indlæring for at vide, at omgivelserne har stor betydning for, om man åbner op og lærer noget nyt eller ej.
Dette foredrag er lidt specielt. Du får ikke redskaber til at blive mindre stresset, tro mere på dig selv eller blive mere effektiv. Du får at vide, hvordan kunsten og udsmykningen i MBK bliver skabt, og hvordan ideerne opstår. Hvor hentes inspirationen fra, hvem er håndværkerne, der gør det muligt, og hvilke kunstnere bruger vi? Du vil foredraget igennem blive præsenteret for fotos fra de forskellige lokaler, så du får et godt overblik over MBKs lokaler, kunst og indretning.

Michael Brorsen
Michael Brorsen er erhvervspsykolog og direktør i MBK. Det er Michael, der finder på al udsmykning i vores lokaler. Michael køber lidt ved de bedste kunstnere, men kan bedst lide at lave tingene selv, så næsten alt er ”hjemmelavet”.

Michael siger:
”Jeg har brugt halvdelen af mit liv på at holde kurser i kedelige kursuslokaler, hvor personalet ikke gjorde sig umage, men bare skulle have dagen overstået. Da jeg besluttede, at vi skulle have vores egne kursuslokaler og leje lokaler ud til andres kurser og møder, besluttede jeg også, at vores lokaler skulle være spændende og inspirerende. MBK kursuslokaler skal være et sted, hvor der er dejligt at være, hvor man ser ting, man ikke har set før, og hvor man kan blive inspireret af omgivelserne. I dette foredrag vil jeg fortælle om, hvor jeg får mine ideer fra, hvordan kreativitet fungerer, og hvorfor jeg synes det er så sjovt at indrette kursuslokaler”.

Thanks!

Har du brug for hjælp? Lad os ringe til dig.

MBK A/S
MBK A/S logo
Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

Læs hvorfor det går så godt i vores nyhedsbrev og få nyheder om kurser, lokaler og gratis foredrag.

Tak for din tilmelding :-)

Share This