+45 3543 4474 mail@MBK.dk

Hvordan indtager du rummet?

v. Lisbeth Holdt Jørgensen (Runde 1 kl. 10:30-11:30)

Runde 1: Kl. 10:30-11:30

Er det noget med hemmelige nonverbale koder, som jeg skal kunne aflæse og mestre for at brænde igennem med mit budskab?
Skal jeg ændre min personlighed for at have gennemslagskraft?
Er det ikke nok, at jeg ved hvad jeg vil sige?

Der er et utal af spørgsmål man kan stille sig inden, man træder op foran andre mennesker eller begynder at træne mundtlig kommunikation.

Lisbeth mener ikke at der er nogen koder, vi skal kunne for at få vores budskab igennem. Din personlighed er tilstrækkelig til, at du kan få vægt bag dine ord. Og din viden er basis for, at vi andre har lyst til at lytte til dig.

Udgangspunktet for Lisbeths metode er, at du virker. Du gør alt mulig godt. Men vi kan altid blive mere bevidste og finde nye ressourcer i os ved at træne.

Megen kommunikationstræning handler om at fjerne fejl og træne detaljer: Du skal huske at tale langsomt, bruge din gestik, holde pauser, se på publikum, tale højt nok, trække vejret ned i maven, og du må overhovedet ikke have hænderne i lommerne.

Men med fejlfindingen og detaljerne mister vi vores nærvær og autenticitet i situationen, og det bliver alene symptombehandling.

Lisbeth tager udgangspunkt i, at det er situationen, der gør noget ved os, så vi bliver nervøse eller føler os utilpasse. For du tænker jo ikke over, hvordan du kommunikerer, når du sidder på en cafe med en god ven. Du taler bare hensigtsmæssigt i situationen. Gestikulerer, taler tydeligt, holder pauser, interagerer med vennen osv. Så i stedet for at træne ’at tale langsommere’ skal vi arbejde med årsagen til, at du f.eks. har for højt tempo.

Metoden bygger på enkle midler, der kan bruges i selve situationen, hvor du skal formidle mundtligt. Der trænes i situationen. Vi skal arbejde med at finde årsagen til, at vi føler os komfortable og vi skal ikke fokusere på symptomerne ved, at vi føler os utilpasse.

Kom og få enkle redskaber til at indtage rummet uden at miste dig selv.

Lisbeth Holdt Jørgensen
Lisbeth Holdt Jørgensen er selvstændig stemmecoach. Hun træner folk i at indtage store og små rum. Hun har udviklet sin egen metode, der bygger på at styrke relationen mellem taler og lyttere. Lisbeth er uddannet skuespiller og cand. mag. i Audiologopædi og Retorik. Hun var i flere år tilknyttet Det Kongelige Teater først som skuespiller og siden som stemmecoach på Skuespillet og på Det Kongelige Ledelsesakademi. Hun er fast underviser for DJØF, AS3, Danske Bank og træner alt fra gymnasieelever til topledere i at føle sig i topform i mundtlig formidling.

Thanks!

Har du brug for hjælp? Lad os ringe til dig.

MBK
MBK A/S logo
15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail via mail@mbk.dk eller www.mbk.dk/persondata.

Share This