+45 3543 4474 mail@MBK.dk

Er du på - eller på den?

Per Spangsberg (Runde 1: kl. 11-12)

Runde 1: Kl. 11-12

Kropssproget er vigtigt – det er næsten alle enige om. Kroppen har vi altid med os, og den siger hele tiden noget. Og det er bedst, når den siger det, der understøtter vores budskab. I nogle situationer er kropssproget endda vigtigere end det talte ord.

Kroppens sprog er flere millioner år ældre end det talte sprog, og vi aflæser og taler det hele tiden – mere eller mindre bevidst. Vores ”gammelhjerne” kan slet ikke lade være, fordi det har været nødvendigt for at overleve. De andres kropssprog får os til at danne hypoteser og antagelser – og indimellem også misforståelser.

Men hvordan gør man? Hvordan får jeg mit kropssprog til at understøtte min fortælling? Med udgangspunkt i begrebet ”fysisk status” vil Per Spangsberg gøre kropssproget overskueligt. Han vil give deltagerne et værktøj, der virker, og som kan bruges umiddelbart efter.

Følgende punkter vil blive berørt:

    • Videnskabelig evidens og myter.
    • Tilknytning og afvisning – ven, fjende eller potentiel partner?
    • Øjenkontakt – hvor, hvordan og hvor meget?
    • Kroppen – holdning, placering i rummet, skal jeg gå eller stå?
    • De pokkers arme – gestik som understøttende aktivitet.
    • Mimik – ansigtssprog.
    • Stemmen – hvornår skal jeg tale højt/lavt – kraftigt/svagt – hurtigt/langsomt?
    • For meget eller for lidt – en elefant i en glasbutik eller en balletdanser i en boksering?

Foredraget er ”interaktivt”. Det betyder bland andet, at alle kommer ud på gulvet. Vi lærer ikke noget, hvis ikke vi prøver det. Men bare rolig! Per Spangsberg opfatter det som sin fornemmeste opgave at sørge for at alle føler sig trygge og godt tilpas. Vi går til grænsen, men ikke over den. Og man kan altid nøjes med at kigge på.

Per Spangsberg
Per Spangsberg er cand.mag. fra Københavns Universitet i musik- og teatervidenskab. Han er systemisk proceskonsulent, professionel samtalepartner og ekspert i nonverbal kommunikation.

Per Spangsberg har i 25 år afholdt kurser og workshops sammen med organisationspsykologer og konsulenter. Han har holdt kurser inden for kommunikation, samarbejde og lederudvikling, og han har især bidraget med sin viden om nonverbal kommunikation – især kroppens sprog – samt hvordan vi bruger stemmen.

Han har gennem sit arbejde med nonverbal kommunikation oparbejdet en ekspertise og en metode, der skaber overblik og giver en enkel og konkret tilgang til emnet.

Som kommunikationstræner kombinerer han denne ekspertise med sin viden om forskellige gennemprøvede kommunikative metoder. Han når på denne måde ”hele vejen rundt”.

Sideløbende hermed har han haft en lang professionel karriere som anerkendt skuespiller, instruktør, sanger og komponist.

Han er energisk og lyttende, og han inspirerer og motiverer med stor indlevelse. Han kan lide at gribe og udnytte øjeblikket og han blander altid lethed med alvor. Så det er aldrig kedeligt, når han underviser eller holder foredrag.

Thanks!

Har du brug for hjælp? Lad os ringe til dig.

MBK A/S
MBK A/S logo
Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

Læs hvorfor det går så godt i vores nyhedsbrev og få nyheder om kurser, lokaler og gratis foredrag.

Tak for din tilmelding :-)

Share This