
Kursusstedet
Vores kursussted ligger i hjertet af København midt i mellem Nyhavn, Amagertorv og Christiansborg.
Der er 1 minut til Strøget, 2 minutter til Magasin/Kongens Nytorv og 10 minutter til Nørreport Station.
Vore lokaler er hyggelige og bærer præg af, at vores hus er 400 år gammelt og ligger i den gamle middelalderby. Vi har alle moderne faciliteter, den nyeste kunst og danske designmøbler.
Vi gør os umage med kursisternes forplejning og bruger en restaurant i nærheden til frokoster på kurser. Efter kursusdagene har kursusdeltagerne oplagte muligheder for at nyde byen og omgivelserne i samme øjeblik de træder ud af døren.
Vores hus har fungeret som bolig for Admiralerne i Søværnet, men også været brugt til lampeskærmsfabrik, bordel og pigeskole (dog ikke samtidigt). H.C. Andersen, Kierkegaard og Louise Rasmussen har haft deres gang i kvarteret. Stedet oser af historie.
