
Kursus i Skriv korrekt dansk
Vil du være god til grammatik og stavning? Vil du skrive korrekt?
Det er en kunst at kunne stave og skrive et korrekt dansk. En kunst, der kan læres.
Sprogfejl forstyrrer læseren, mens et korrekt sprog signalerer kompetence og professionalitet.
Deltagere på kurset:
Kurset er for dig, som ønsker at kunne udtrykke dig korrekt på dansk og undgå den lange række af faldgruber, der findes i den danske retskrivning og grammatik. Kurset er også for dig, der læser korrektur på andres tekster.
Udbytte af kurset:
Du får gennemgået den relevante grammatiske forklaring på en række klassiske sprogfejl, så du selv får nemmere ved at forstå fejlene og undgå dem.
Kursus indhold:
På Skriv korrekt dansk vil vi bl.a. arbejde med:- de mest udbredte problemer i dansk retskrivning
- stavning, store-små bogstaver i ord, et eller flere ord og r-fejl
- forkortelser, punktopstilling, ejefald og bydemåde
- tegnsætning - herunder de nye kommaregler, som trådte i kraft i 2004
- strukturering af korrekturlæsningen i en sproglig og i en indholdsmæssig fase
- årsager, sammenhæng og argumentation for korrekt dansk
- de mest almindelige ord- og håndbøger.
Undervisningsform på kurset skriv korrekt dansk:
Under hele forløbet vil vi arbejde med gode huskeregler, som gør det lettere for dig at se og undgå sprogfejlene. Du kommer både til at skrive på kurset, til at lave korrektur og elektroniske sprogrigtigheds-øvelser. Desuden vil din sproglige paratviden blive udvidet ved, at du lærer at arbejde med og bruge relevante ordbøger og håndbøger. Disse værktøjer betyder, at du får nemmere ved at se og forstå de fejl, som du møder i tekster fra din hverdag. Desuden får du nemmere ved at argumentere for dine rettelser, når du læser korrektur på tekster, som andre har skrevet.
Pris for kursus:
6.800 kr. inklusiv forplejning og kursusmateriale. Ekskl. moms.
