
Program
Udgangspunkt for kursets program er deltagernes ønsker og behov. Hvilke emner vi kommer ind på, og hvor meget hvert emne fylder og hvornår vi kommer ind på dem, afhænger af deltagerne.
Det følgende er et eksempel på, hvordan et program kan se ud.
Dag 1
Kl. 9-12.30. Forberedelse af oplæg, mental forberedelse, selvtillid og håndtering af nervøsitet.
Formiddagen koncentrerer sig om teknikker til bedre og lettere forberedelse af oplæg. Herunder klargørelse af mål og målgrupper. Forskellige manuskriptformer præsenteres. Mental træning kan bruges til at forøge selvtilliden og håndtere nervøsitet. Forskellige tenikker til mental træning introduceres og afprøves.
Kl. 13.15-17. Husketeknik, struktur og feedback.
Husketeknik, der kan bruges til at skabe uafhængighed af manuskript vises og indøves. Struktur, feedback og effektiv præsentation er i fokus. Der gennemføres mindre øvelser i præsentationsteknik, hvor hver enkelt deltager får feedback på sin præsentation. Deltagerne præsenteres for forskellige struktureringsredskaber. Mind-map som redskab til forberedelse, strukturering og fremlæggelse introduceres.
Dag 2
Kl. 9-12. Vanskelige situationer, kropssprog og store øvelser.
Håndtering af vanskelige deltagere, kropssprogets betydning og position som redskab er formiddagens emner. Efter mindre øvelser startes kursets største øvelser med efterfølgende individuel feedback.
Kl. 12.45-16. At skabe kontakt til tilhørerne + øvelser.
Fortsættelse af de store øvelser med feedback. Muligheder og begrænsninger for påvirkning af andre er desuden eftermiddagens emne. Fordele, finter og fælder ved de forskellige praktiske hjælpemidler i formidlingssituationer gennemgås.
Dag 3
Kl. 9-12. Gennemslagskraft og avanceret formidling + øvelser.
Formiddagen handler om præsentationsniveauets betydning for gennemslagskraften. Vi beskæftiger os med anvendeligheden af metaforen som kommunikationsmiddel, og deltagerne afprøver metaforer i en øvelse. Desuden ses på deltagernes egne styrker og svagheder i forhold til forskellige avancerede virkemidler.
Kl. 12.45-16. Kommunikation + øvelser.
Avancerede virkemidler afprøves og visuel kommunikation skabt gennem ord og billeder kommer i fokus. Emner udenfor programmet, som deltagerne tidligere har ønsket gennemgået, tages op denne dag. Kurset afsluttes med udarbejdelse af individuelle handleplaner og evaluering.
Gå til hovedsiden for Præsentationsteknik
