|
Dine egne tekster Hvordan skriver du i øjeblikket til nettet: Er du let eller svær at forstå? Skriver du konkret og nærværende? Kan du med fordel gøre noget andet – fx stramme eller bløde op?
Det strategiske Hvad er formålet med dine og jeres nettekster? Hvad vil I gerne have brugerne til at gøre – og med hvilke resultater?
Modtagerne Har du en klar modtagerbevidsthed, når du skriver? Hvordan får du et endnu stærkere kendskab til dine modtagere og deres interesser og behov – så du kan ramme mere præcist? Hvordan skriver du til forskellige brugere i den samme tekst?
Skim- og skanbare tekster Hvordan skriver du, så dine tekster kan skannes – så dine læsere og brugere lynhurtigt kan finde det, de har brug for? Og hvordan bruger du bedst bullets, manchettekster, linktitler, pop up-tekster og teasere?
Komponér effektivt Kender du og kan du finde ud af at bruge Nyhedstrekanten og Hey-You-See-So/AIDA, når du skriver? Elevator-præsentationen som effektiv grundform.
|
|
Dit levende net-sprog Skriver du i øjenhøjde med dine forskellige brugere? Er dit netsprog konkret, enkelt og levende? Lær at luge ud i stift kontorsprog og abstrakte formuleringer. Og få inspiration til, hvordan du kan lette læsningen med bl.a. konkrete eksempler og billedsprog. Skriv fx aldrig mere: ”Under mødet præsenteres en vifte af tiltrækkende muligheder”.
Skriv korrekt Dit skriftlige omdømme og ”brand” er naturligvis også præget af din evne til at skrive korrekt dansk. Derfor får du et lynkursus i de værste faldgruber og typiske fejl mht. stavning og tegnsætning.
Historiefortælling – kan man dét? Ja, med måde. Lær at bruge storytelling og elementer af Den Gode Historie, fx til kunde-, bruger- og medarbejderhistorier, formidling af resultater, PR, Sociale medier mv.
Få skrevet mere og bedre. 90 procent af alle skrivere laver ofte overspringshandlinger. Hvad gør du ved det? Hvordan får du skrevet flere og bedre webtekster … med større glæde?
|