+45 3543 4474 mail@MBK.dk

Mød den unge forfatter til debutromanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi"

v. Thomas Korsgaard (Runde 3: Kl. 14-15)

Runde 3: Kl. 14-15

Mød den unge forfatter til debutromanen ”Hvis der skulle komme et menneske fordi”
Hvad sker der, når kampen for økonomisk velstand bliver altafgørende? Og når kærligheden forsvinder i en familie? Når børnene bliver overladt til sig selv, og skammen bliver skræmmende nærværende. Thomas Korsgaards` debutroman er et portræt af en familie i økonomisk krise – set med et barns øjne. Romanen har fået massiv presseomtale siden udgivelsen, og har høstet 5 og 6 stjerner i stort set alle anmeldelser.

Kom og mød forfatteren!
Thomas Korsgaards` roman er skrevet med både følsomhed og mørk humor, og han beskriver den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie. Det er en bog om vold. Om fattigdom. Om at blive voksen for tidligt. Og om alt det, der sker, når håbet forsvinder. Hvis der skulle komme et menneske forbi følger en familie på en gård lidt uden for Skive i Midtjylland. Faderen er ved at gå fallit og må låne penge af sin succesfulde storebror, som tilsyneladende gladeligt låner familien penge, men til gengæld kræver både taknemmelighed og kontrol. Moderen bruger dagene på at kæderyge foran computeren, mens hun spiller internetkasino. Børneflokken er – ligesom faderens mange hunde, som løber vildt omkring på gårdspladsen – overladt til sig selv. Bogen er baseret på forfatterens egen opvækst.

Til dette litterære foredrag, der hverken handler om stress, effektivitet eller robusthed, vil du i stedet få mulighed for at møde forfatteren og opleve ham læse op af sin roman. Du vil efterfølgende få mulighed for at stille spørgsmål til romanen, til forfatterlivet og til Thomas.

Thomas Korsgaard
Thomas Korsgaard er journalist, klummeskriver og forfatter. I en alder af kun 21 år udgav han sin første, anmelderroste roman, ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”. Han har tidligere udgivet singlen ”Dengang jeg troede, jeg var assistent for Gustav”. Thomas Korsgaard (f. 1995) kommer oprindeligt fra Skive, hvor han voksede op hos sine forældre sammen med sine tre små søskende. Han boede i Skive hele sit liv, indtil sommeren 2012, hvor han flyttede alene til København. I København begyndte han på Ørestad Gymnasiums journalistiklinje. Gennem sin korte karriere har Thomas allerede skrevet for flere aviser og nyhedsmedier, herunder Politikken og Zetland. Han skriver om stort og småt – i en sjov, reflekterende og ærlig tone.

Share This
MBK A/S
MBK A/S logo
Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

Læs hvorfor det går så godt i vores nyhedsbrev og få nyheder om kurser, lokaler og gratis foredrag.

Tak for din tilmelding :-)